Hvilken dæktype skal du vælge?
Din bil skal have skiftet dæk med jævne mellemrum, men hvilken type skal du vælge? Det er muligt at skifte mellem sommer- og vinterdæk eller helårsdæk, men er noget bedre end andet? Du kan læse om det her og blive klogere, så du kan træffe en mere veloplyst beslutning, når det kommer til dine dæk og dit køretøjs sikkerhed.
Sommerdæk og vinterdæk
Sommer- og vinterdæk er dæk beregnet til det vejr, der er typisk for den givne årstid. Dæk bliver altid skiftet hos en mekaniker, og sommer- og vinterdæk skal naturligvis skiftes oftere end helårsdæk.
Men de har også nogle markante fordele. Vinterdæk sørger for, din bil kan stå bedre fast på isglatte veje, og du skal ikke være så nervøs i glat føre – men selvfølgelig altid forsigtig. Sommerdæk holder godt fast på tørre og våde veje, og deres specialdesignede slidbaner minimerer risiko for akvaplaning.
Du kan skifte mellem de to dæktyper, når du selv synes, det er passende. Det er godt af skifte før første frost og efter den sidste. Hvis du ikke har lyst til at skifte dæk to gange om året, eller hvis pengene ikke kan række til det, kan du også overveje helårsdæk.
Helårsdæk: Fordele og ulemper
Helårsdæk er dæk, du kan køre med hele året rundt. Sommerdæk er farlige om vinteren, og vinterdæk dur ikke om sommeren, men helårsdæk dækker alle baser. De er alsidige og nemme at have med at gøre, og så skal de ikke skiftes ved sæsonskift, først når de er ved at være slidt ned eller bliver beskadigede.
Det lyder umiddelbart som en drøm. Men selvom helårsdæk er praktiske, har de også nogle markante ulemper, du skal være bevidste om, hvis du vil køre med dem. De er for eksempel ikke gode til at gøre i snevejr eller i glat føre, og de kan være decideret farlige om vinteren. Hvis du kører med helårsdæk, skal du derfor være ekstra forsigtig, når du kører i snevejr.
Det er klart bedst at skifte mellem sommer- og vinterdæk, men hvis du kører forsigtigt og ikke så ofte eller langt, kan helårsdæk indimellem godt betale sig. Det kan være pengene værd at skifte dæk for den øgede sikkerhed, men hvis du kører med helårsdæk, skal du bare passe ekstra godt på. Find du af, hvilken dæktype er den rette for dig, og konsulter evt. en mekaniker eller bilekspert på området.